Anbringelse uden for hjemmet
Her kan du læse mere om hvilke regler der regulerer anbringelsen af børn og unge
Anbringelse uden for hjemmet
Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
Anbringelse af børn og unge er en alvorlig beslutning, der tages, når et barns trivsel og udvikling ikke kan sikres i hjemmet. Denne proces er reguleret af Barnets Lov og kan finde sted både med og uden samtykke fra barnets forældre eller den unge selv, afhængig af situationen. Herunder beskrives målgruppen, beslutningsprocessen, forskellen på anbringelse med og uden samtykke, samt hvornår Børne- og ungeudvalget inddrages.
Målgruppe for anbringelse
Anbringelse kan blive aktuelt for børn og unge, som oplever:
Utilstrækkelig omsorg eller behandling i hjemmet.
Overgreb, vold eller misbrug.
Egen risikoadfærd som misbrug, kriminalitet eller andre sociale vanskeligheder.
Svære adfærds- eller tilpasningsproblemer.
Formålet med en anbringelse er at sikre barnets trivsel, tryghed og udvikling gennem omsorg og målrettet støtte.
Hvornår kan en anbringelse bevilges?
Kommunen kan beslutte en anbringelse, hvis:
En børne- eller ungefaglig undersøgelse har vist, at barnets eller den unges behov ikke kan imødekommes i hjemmet.
Der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge (hvis fyldt 15 år) eller, i sager uden samtykke, en beslutning fra Børne- og ungeudvalget.
Anbringelse med samtykke jf. barnets lov § 46
Anbringelse med samtykke sker i samarbejde med familien. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse, hvis:
Forældremyndighedsindehaveren og den unge (over 15 år) accepterer anbringelsen.
Anbringelsen vurderes at være af væsentlig betydning for barnets trivsel og udvikling.
Denne type anbringelse er mindre indgribende, da forældrene og den unge deltager aktivt i beslutningen og formålet.
Anbringelse uden samtykke jf. barnets lov § 47
Hvis samtykke ikke opnås, kan Børne- og ungeudvalget beslutte anbringelse uden for hjemmet, hvis:
Der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade, fx ved omsorgssvigt, vold eller alvorlige sociale problemer.
Problemerne ikke kan løses, mens barnet forbliver i hjemmet.
Denne beslutning kræver en grundig vurdering og dokumentation af barnets behov samt en plan for støtte under og efter anbringelsen.
Børne- og ungeudvalgets rolle
Børne- og ungeudvalget er en uafhængig instans, der inddrages i:
Beslutning om anbringelse uden samtykke.
Genbehandling af anbringelser, der strækker sig ud over et år.
Særlige sager om permanente anbringelser.
Kommunen skal forinden udarbejde en indstilling, der beskriver barnets behov, familiens ressourcer og den planlagte indsats.
Typer af anbringelsessteder
Børn og unge kan anbringes på:
Plejefamilier: Almene, forstærkede, specialiserede eller netværksplejefamilier.
Institutioner: Herunder døgninstitutioner, sikrede afdelinger eller opholdssteder.
Kostskoler og kollegier: Fx efterskoler eller lignende.
Anbringelsesstedet vælges ud fra barnets behov for stabilitet, relationer og udvikling.
Barnets ret til medbestemmelse
Børn og unge har ret til at blive hørt i anbringelsessager. Unge over 15 år kan selv anmode om at blive anbragt uden for hjemmet, hvis deres trivsel er truet.
Opfølgning og varighed
For anbringelser uden samtykke skal Børne- og ungeudvalget genvurdere sagen årligt (eller hvert andet år ved tidligere anbringelser) for at sikre, at indsatsen stadig er nødvendig og hensigtsmæssig. Kommunen skal ligeledes sikre løbende støtte og samarbejde med familien og barnet.
Kontakt for hjælp
Hvis du har brug for vejledning om anbringelser eller er i en situation, hvor anbringelse overvejes, kan jeg hjælpe med juridisk rådgivning og støtte gennem hele processen. Kontakt mig for en fortrolig samtale om dine muligheder.
På følgende sider kan du læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, hvad det koster og hvordan du kontakter mig: