Dette emne var genstand for mit speciale. Jeg kan ikke offentliggøre specialet, men jeg vil dele nogle af de vigtigste fund.
Ved godkendelsen af Joannahuset som forsøgsordning blev der udstedt en bekendtgørelse (BEK nr. 293 af 27/03/2020) og en vejledning (VEJ nr. 9173 af 27/03/2020), som fastsætter en række krav til, hvordan Joannahuset blandt andet skal tilrettelægge deres rådgivning. Desuden indeholder de regler for, hvad der sker, hvis Joannahuset ikke overholder disse krav
På baggrund af mit speciale kan jeg sammenfattende konstatere, at kommunernes mange retlige krav vs. Joannahusets færre retlige krav kan være grundlaget for de samarbejdsproblemer der opstår.
Jeg finder det udfordrende for samarbejdet, at de få retlige krav, som Joannahuset har, er så generelt formuleret, at deres betydning er svær, hvis ikke umulig, at fortolke. Lad mig give et eksempel fra bekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at Joannahusets rådgivning skal tilpasses barnets/den unges behov.
Spørgsmålet er så: Hvordan sikrer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at Joannahusets rådgivning tager udgangspunkt i barnets behov, og hvad er barnets behov?
Jeg har søgt aktindsigt ved ministeriet og jeg kan konstatere, at ministeriet kun én gang har undersøgt, om Joannahuset lever op til deres retlige krav. I den konkrete sag har de udelukkende bedt Joannahuset om at give deres vurdering af sagen.
Det undrer mig, at ministeriet ikke har en fast procedure for, hvordan de sikrer, at Joannahuset lever op til deres retlige krav. Og i det ene tilfælde, hvor de faktisk har forsøgt at afklare, om Joannahuset lever op til kravene, har de kun inddraget viden fra Joannahuset selv. Er det rimeligt, at der kun inddrages viden herfra? Kunne det være relevant at inddrage viden eller erfaring fra de børn, unge og kommuner, som har samarbejdet med Joannahuset? Og hvordan kan det være, at de kun én gang har undersøgt, om Joannahuset lever op til bekendtgørelsens krav, når ministeriet har modtaget kritik fra mange aktører over en længere periode?
Specialet efterlader mig derfor med mange spørgsmål.
Det glæder mig derfor, at Nanna W. Gotfredsen, tager kritikken af Joannahuset alvorligt og for nyligt har stillet en række meget relevante spørgsmål til Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
De mest interessante spørgsmål, som er stillet til ministeren er, om der ikke bør føres tilsyn med Joannahusets rådgivning og om ministeren kan svare på, om Joannahuset overhovedet lever op til de retlige krav.
Jeg forudser, at ministeren får svært ved at svare på disse spørgsmål, da det er vanskeligt at afgøre, om Joannahuset lever op til regler, som er så vagt formuleret, og da ministeriet ikke fører tilsyn med, om Joannahuset lever op til deres krav – i hvert fald ikke i en sådan grad, hvor der i dette tilsyn inddrages andre erfaringer og viden end den, som kommer fra Joannahuset selv.
Klik her for at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan afklare, om jeg kan hjælpe dig og din familie.
/Joakim Kronborg
Privat socialrådgiver og professionsjurist
Privatsocialraadgiver.dk
