Psykologsamtaler

Læs mere om hvad samtaler med psykolog kan hjælpe med

Psykologsamtaler

Hvilken lov og paragraf bevilges støtten efter?
Støtten bevilges efter barnets lov §§ 30-32.

Hvad består støtten af?
Samtaler med en psykolog kan bevilliges og bruges til at løse en lang række udfordringer. Samtalerne foregår oftest ved, at du som forælder eller dit barn møder op hos psykologen til en samtale af 1-1,5 times varighed. Det er gavnligt at finde en psykolog, som er specialiseret i de udfordringer, der ønskes hjælp til – for eksempel viden om og redskaber til konkrete problematikker og/eller diagnoser. Selve samtalerne har en effekt, men tiden mellem samtalerne med psykologen er mindst lige så vigtig, da du i denne periode har mulighed for at anvende nogle af de værktøjer, du er blevet introduceret for.

Er støtten til børn/unge eller forældrene?
Samtaler med en psykolog kan være brugbare for både børn, unge og forældre, og det vil afhænge af det konkrete scenarie, hvilke personer i familien der skal inddrages i samtalerne. Som udgangspunkt kan det være en fordel at inddrage flere familiemedlemmer, hvis udfordringerne går på tværs af familien, da løsningen på udfordringerne som regel vil indebære ændringer hos flere familiemedlemmer.

Hvem bestemmer, hvem den konkrete psykolog skal være?
Der er intet til hinder for at I ønsker en bestemt psykolog. Det vil som være kommunen som har kompetencen til at beslutte hvem den konkrete psykolog skal være.

På følgende sider kan du læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, hvad det koster og hvordan du kontakter mig: